Så blev sidste klods placeret i brændestakken. Efter en længere proces lykkedes det os her i weekenden, at blive færdige med arbejdet omkring vores naboers store gamle kastanjetræ.
For ca. 150 år siden, blev et lille tyndstammet kastanjetræ til, på en grund hvor der også lå et aktivt landbrug med både køer og svinebedrift et sted i Danmark. Ingen kan i dag huske om det smukke træ blev plantet eller det blot spirrede i jorden, måske hjulpet på vej af vinden eller et af skoven og markernes dyr. Men der stod det og voksede sig større og større for hver dag der gik, satte store flotte knopper i marts som i løbet af april sprang ud og blev til store smukke blade, blomsterstande og en masse kastanjer. Hele sommeren gav det flotte træ skygge til en svalende stund, hen mod efteråret tabte det sin frugt, og adskillelige børn har samlet op og brugt dem til leg, og mus og andre dyr har spist af dem.
Omkring 1940 brændte hovedbygningen på gården og der blev opført en flot ny af slagsen, denne blev placeret med gavlen mod det smukke træ, og træet gav på den måde skygge helt ind i stuen, når solen stod aller højest.
Det smukke træ voksede sig stadig større og større for hver dag, og dets krone blev så stor at husets tag nærmest blev pakket ind mod syd. Pludselig en dag oplevede gårdens ejer at det var muligt, at læse dagens avis i den sydvendte stue, helt uden brugen af lys, noget måtte være sket med den smukke kastanje. Ved blot et enkelt øjekast mod træets top, kunne det konstateres, at det ligesom andre var blevet lidt tyndt i toppen med alderen, størrelsen på bladene var betydeligt reduceret, blomsterstandene ganske få og kastanjekapslerne også små.
Det smukke træ var begyndt at forfalde, og med stor risiko for at gøre skade på hovedbygningen, måtte træet lade livet. En lille dagstid, med hjælp fra en af skovens abekatte, så kunne træet ikke længere gøre nogen skade, og lyset fik nu for første gang i hovedbygningens historie mulighed for at skinne af fulde kræft på gavlen.
Nu lå det der dødt ovenpå jorden, det havde som en syg fugl bredt sine vinger og fyldt utallige kvadratmeter med grene og kviste. Inden længe lagde sig en stor dyne af sne og der blev så fredfyldt omkring stedet hvor den smukke kastanje havde stået.
Mens vinteren stod på sit højeste blev træet delt i endnu mindre stykker, så det var muligt at håndtere det gamle træ, og ikke så snart havde foråret kigget frem før arbejdet gik i gang med at flække brændet, således at det kunne gøre gavn som brændsel i de to nærliggende huse.
Det gamle træ skabte grundlag for en masse liv i forarbejdningen, naboer mødtes for at hjælpes ad, både store og små, ældre og unge tog hver deres del i processen. Nogle sørgede for at kalde til pause, en flækkede, andre kørte fra, nogle legede og holdte øje med børnene, alt imens den dejlige forårssol skinnede på os alle, ja hyggeligt var det bestemt. Og i løbet af en weekend var der kørt 14 trailer-fulde velduftende nyflækket brænde væk.
Nu ser der næsten ud, som da det smukke træ endnu levede. Af stødet var skabt en stol så det er muligt at sidde og reflektere over livet, nyde solen samt udstigten mod syd.
Stolen er allerede i brug i pauserne.
Som afslutning på det hele skal der holdes gilde, ikke for at fejre at den store smukke gamle kastanje måtte fældes, men for at sige tak, tak for hjælpen, tak for brændet og ikke mindst tak for rigtig godt naboskab.